Full Circle Functional Medicine Forløb

Full Circle Functional Medicine Forløb

Full Circle forløbet er et intenst terapeutisk undervisningsforløb for 6 deltagere, hvor du vil modtage teoretisk og praktisk undervisning i alle de biologiske systemer indenfor Functional Medicine, med udgangspunkt i din egen krop og problemstilling. Det er således en meget dybdegående måde at være i forløb på.

Dette forløb er en mulighed for at bringe dig selv og din sundhed til et helt nyt niveau, med professionel rådgivning og i samklang med de andre i gruppen.  Forløbet er for dig med symptomer på sygdom eller ubalancer i kroppen og et brændende ønske om at optimere sundhed og longevity.

Forløbet indeholder individuel helbredsundersøgelse med læge Pia Norup fra start og til slut. Undervejs vil du møde ind til 4 heldags undervisningsworkshops med lækker, sund frokost i vores skønne lokaler i Hørsholm.

Full Circle Functional Medicin Forløb

28.500 kr. Pr. Person.

(Kan opdeles i rater)

Varighed: 4 måneder fra primo marts til ultimo juni 2024
Antal deltagere: 6 personer.
Indholdsmoduler:

  • Indledende individuel helbredsundersøgelse (varighed 2 timer), inkl. fuldt blodprøvepanel og mulighed for tilkøb af evt. andre relevante tests. Tider planlagt d. 4., 5. 6. marts 2024
  • Workshop 1: lørdag d. 9/3 2024: Introduktion til Functional Medicine & Energi
  • Workshop 2: lørdag d. 13/4 2024: Kropssammensætning & Cardiometabolisk sundhed
  • Workshop 3: lørdag d. 24/5 2024:  Hormoner & Immunsystemet
  • Workshop 4: lørdag d. 15/6 2024: Afgiftning & Fordøjelsessystemet
  • Afsluttende individuel opfølgning på helbredsundersøgelsen inklusiv udvalgte blodprøver d.17., 18 eller 19. Juni 2024.

Praktiske forhold:

Forløbet foregår på Roots Clinics adresse: Rungstedvej 41, 2970 Hørsholm.
Workshopdagene ligger på lørdage og starter alle dage kl. 10.00 og slutter kl. 17.00. Der vil blive serveret frokost på dagene.
Forløbet varer fra starten af marts 2024 til slutning af juni 2024.

Din tids-investering:

Udover mødedatoerne vil du modtage et spørgeskema forud for hver workshopdag, som har til formål at tune dig ind på emnerne på forhånd og give dig (og Pia) en status på netop disse forhold i din krop. Du vil også skulle implementere forandringerne og være indstillet på at optimere kost og motion og livsstil undervejs i forløbet.

Hvad vil du få ud af forløbet?

  • En mulighed for at lave komplet livsstilsoptimering og opnå dit livs mest optimale sundhedsstatus.
  • Lægeligt sundhedsforløb med måling af egne blodprøver fra start til slut samt muligheden for at supplere med andre relevante undersøgelser.
  • Gennemgribende viden om kroppens 7 biologiske systemer, som functional medicine tankegangen er baseret på.
  • Dybdegående indsigt i din egen krops funktioner og din personlige helbredsstatus.
  • Systematisk implementering af nye livsstilsvaner, baseret på viden og teori

Hvem henvender forløbet sig til?

Forløbet henvender sig til dig, som har en helbredsmæssig udfordring, som du ønsker at arbejde ambitiøst med via kost og livsstil og funktionel medicin principper. Du ønsker mere end et terapeutisk individuelt forløb kan tilbyde og er nysgerrig på mere viden, på at forstå grundårsagerne til din og andres problemstillinger, og du er i stand til og indstillet på at implementere din nye viden i praksis løbende over 5 måneders varighed.

Du er indstillet på at dele dine oplevelser og erfaringer undervejs i forløbet med de andre i gruppen og samtidig åben for den læring, det er at følge andre mennesker i deres proces.

Forskel på dette og individuelt forløb?

I dette forløb vil du få langt større læring, undervisning og teori i tillæg til dit personlige forløb. Selve helbredsundersøgelsen og den personlige opfølgning er det samme, men du får herudover 4 fulde workshopdage med systematisk og veltilrettelagt undervisning i hele functional medicine spektret, og desuden en unik mulighed for interaktion med Pia Norup og de øvrige deltagere undervejs.

Dette er et terapeutisk og undervisningsforløb

Det betyder, at du ikke kan deltage i forløbet uden at have 1 eller flere fokusområder, du selv ønsker at arbejde med, og som der kan komme en væsentlig forbedring af. Det er således ikke tænkt som et rent uddannelsesforløb, men et terapeutisk forløb for den nysgerrige og ambitiøse person, der samtidig gerne vil forstå teorien bag principperne i at optimere sit helbred.

Eksempler på sygdomme eller tilstande eller helbredsudfordringer, der vil passe godt til et Full Circle forløb:

  • Alle autoimmune sygdomme (gigt, stofskiftesygdom, inflammatoriske tarmlidelser, psoriasis, rosacea, sklerose eller lignende)
  • Hjertekarsygdom eller risikotilstand (forhøjet blodtryk, kolesterol, vægt, BMI eller livvidde)
  • Træthed og manglende energi
  • Long COVID eller følger efter tidligere sygdom af anden art
  • Intolerancer og allergier, astma eller eksem
  • Andet